Isolation
Bæstet er blevet forkølet. Og har fået en let feber. Så han sover i 10 minutters intervaller hvilket er ret hæmmende for min aktivitet. Selv om han sover med hovedet oppe og får suget næse og sprøjtet saltvand op i snotten så er der alligevel fyldt med alskens ulækre sager der vil ud. Og kan egentligt godt forstå at man går i panik når man er en lille baby der pludselig vågner op og ikke kan trække vejret fordi noget har tilstoppet spjældet.
Så han sover på sofaen. Og hvert tiende minut bliver han så sat lodret op så der kommer hul igennem. Og jeg går tidligt tidligt i seng om aftenen fordi jeg alligevel ikke får noget alene tid, så så kan jeg jo ligesågodt være lige ved siden af så jeg ikke skal styrte igennem huset hver gang.
På mystisk vis lidt hyggeligt. Alt er ligesom sat på stand by. Har ikke rigtigt noget mad i huset så jeg er kreativ når jeg kigger i fryseren. Opvasken fra igår står i baljen, der blev den forladt midt i et hyl og der kommer den nok til at stå indtil Mads kommer hjem i morgen. Toiletpapir er der rationering på og kattene er en halv skål mad fra at ryge over på billigt nødfodder.
Jeg sover stort set ikke om natten men klarer mig. På mystisk vis er det faktisk en smule hyggeligt at være spærret inde i lejligheden med en lille baby. Kunne selvfølgelig være lidt hyggeligere med mad i køleskabet og en stor kold cola, men når det nu ikke kan være anderledes, så går postevand også an.
Stakkels Bjørn dog. Ville sgu være lidt rart hvis man kunne forklare ham, hvad der egentligt foregår.




November 19th, 2009 at 20:50
For (!&”!/%”&§%! kan sgu ikke lade være med at grine af, at du kalder ham Bæstet.. så konsekvent…
Men.. det er jo bæster!
November 19th, 2009 at 21:43
Nu kan man jo ikke høre tonefaldet. For kan love dig for at jeg siger det i det mest kærlige og moderlige tonefald du overhovedet kan forestille dig…