Blog

Esport er brudt igennem i Danmark

Esport er i de seneste år blevet en anerkendt sport som udøvere kan bygge en betragtelig karriere ud af. Udøverne kan vinde store pengepræmier i turneringer verden over, og spillere trænes, sælges og købes på samme topplan som fodboldspillere.

Medierne er også begyndt at interessere sig for esport, f.eks. dækkes de store turneringer på verdensplan med stigende interesse af medierne. I Aalborg markerede Aalborg Rebels sig i 2019 som vinder af DM i CS:GO. Se mere om den danske esports-organisation her: Royal Network ApS

Esport begynder at kunne konkurrere med traditionelle tilskuersportsgrene, der afholdes f.eks. store events med konkurrencer, som tiltrækker et stort publikum og opmærksomhed. 

Hvordan opstod esport?

I starten af 00´erne kom esport på landkortet i Danmark, da spillene Counter Strike og Half Life tiltrak mange entusiastiske spillere. Og i 2016 var esport i Danmark for alvor en kommerciel succes, endda med investeringer fra fodboldklubber såsom FCK og Brøndby. 

Et andet eksempel på dansk esports-succes er det danske hold Astralis, der har vundet millioner i internationale turneringer i Counter Strike. I Eleague Premier i 2018 tog Astralis f.eks. førstepladsen og kunne indkassere en præmie på ca. 3,2 millioner kroner. 

Er esport en rigtig sport?

Esport er en sport på linje med skak og golf, og en konkurrence mellem to eller flere deltagere i en disciplin. Spillere der er med på et esportshold træner deres spilleteknik og strategiske samarbejde og har også fysisk træning som en del af deres praksis. Esport er derfor en sport på lige fod som andre sportsgrene. 

Hvilke spil spilles inden for esport?

Der er flere populære spil, som spilles af esportsudøvere, og de mest eftertragtede spil er bl.a disse:

Counter Strike: Global Offensive
CS:GO er et skydespil som spilles i hold. Der er to modstandere i spillet, terrorister og anti-terrorister, som bekæmper hinanden. Terroristernes skal placere en bombe som skal detoneres, mens anti-terroristerne skal finde bomben og forhindre den i at sprænge. CS:GO er en vigtig del af esport i Danmark.

League of legends
League of Legends er et andet meget populært spil som spilles internationalt, men også i Danmark. Det er et kampspil, hvor to hold bekriger hinanden og målet er at ødelægge fjendens base før modstanderen. 

Starcraft
Starcraft er også et særdeles vellidt netværksspil, der finder sted i det ydre rum – hvor en slags stjernekrig udkæmpes mellem de tre racer Zerg, Protoss og Terran. Der er meget strategi og planlægning i Starcraft, spilleren skal bygge baser og træne sine hærenheder for at gøre sig håb om at slå modstanderen.