Blog

Sådan gør du klar til festivaler

Hvis du er en sand festivalkonge eller dronning, og det er du, så er der gode chancer for at du allerede har lagt i kakkelovnen til dit livs festivalsæson igen i år og allerede nu er begyndt at planlægge hvad du skal have med at diverse udstyr og gejl så du med garanti ikke kommer til at mangle noget. 

Det er nemlig dit grej der skiller ulvene fra fårene på en festival. Nogle kommer uden telt, sovepose eller mad kun med pengepungen i højre lomme og ender oftest med at bruge mange flere penge end de egentligt havde regnet med. Selvsamme mennesker kommer oftest også til at lide under nogle kummerlige forhold fordi de gik på kompromis med grejet til fordel for at være \’letvægts\’ – altså at deres taske er letvægts.

De der kommer med alt grejet i orden får også oftest en sjovere festival fordi der simpelthen bare ikke mangler noget. Hvis du pludselig står og skal bruge to konfettirør, en soundboks og noget billigt polsk vodka er det bare nemmere at have det med hjemmefra end det er at skulle til at støve det op – desuden bliver alting også lige den del dyrere hvis du vil købe det fra andre på festivalen. 

Derfor finder du en liste over must-haves herunder, der garanterer dig at du ikke ender med at mangle noget.

Festivallisten 2020 – det skal du have med

Nødvendigheder

Du bliver nød til at have styr på alle fornødenhederne hjemmefra. På festivaler er der must-haves og nice-to-haves. Dine must haves er telt, mad, sovepose, pressening og liggeunderlag. Uden disse ting er der gode chancer for at du ender med at skulle betale for det – og så bliver det dyrere allerede der.

Du bør pakke en del mad med hjemmefra der kan holde sig, ellers ender du med at skulle betale for det hele, noget der virkelig koster penge i det lange løb. Ved at have eksempelvis morgenmad med har du sparet 5 måltider á 60kroner allerede der.

Ikke nødvendigheder men godt at have

Disse er tingene der er med til at binde din festivalsoplevelse sammen. Det er ting som konfettirør og UV Maling, der er med til at give hele festivaloplevelsen den ekstra tand. Uden disse ting er der ikke meget forskel på dig og dem der kom uforberedt. Disse ting er i høj grad med til at kickstarte din fest og tager oplevelsen lige den ekstra tand op.