Blog

Keder du dig? Så tag et kig her

Synes du, tiden går lige lovlig langsomt, men er du tom for idéer og kan ikke rigtig finde ud af, hvad du skal lave? Så tag et kig på den her lille tekst, hvor vi giver dig et par bud på aktiviteter, du kan kaste dig over.

Det er på ingen måde avancerede aktiviteter – det er tvært imod bare små aktiviteter, du kan bruge en time eller tid på, inden du begiver dig videre ud i livet igen.

Lær at lave en ny madret

Det første forslag, vi har, er nok også det mest avancerede. Til gengæld er det også en aktivitet, du kan få stor fornøjelse ud af – både under tilberedingen og efterfølgende, når resultatet skal nydes. Nemlig at lave en lækker ret mad, og meget gerne en opskrift, du ikke tidligere har kastet dig ud i

Er du ikke en haj i køkkenet? Jamen, så er der så meget desto mere grund til at øve dig i at smække nogle ingredienser sammen i et køkken. Både fordi det er super fedt at kunne bikse en lækker ret sammen selv, frem for at skulle ud og betale andre for at gøre det for dig, og fordi det faktisk er en rigtig fed måde at være kreativ. 

Læg en kabale 

Et andet forslag er at lægge en kabale. Her er det nogle lidt andre færdigheder og sanser, du skal have i spil, men der er bestemt også mange gode ting at sige om en kabale. Du kan vælge enten at lægge kabale på den helt gode og gammeldags facon, hvor du bruger et vaske ægte sæt spillekort og lægger kabalen i den fysiske, virkelige verden – eller du kan gribe til internettets mange muligheder og vælge en online version af kabale-spil.

En af de gode gamle kendinge er syvkabale. Kender du ikke reglerne, så kan du læse mere på dette link, hvor der også er mulighed for at spillet spillet online.

Download en meditation

Endelig kan du også benytte din rastløshed og mangel på ting at give dig til, til at lave en meditation eller afspænding. Måske synes du ikke, det lyder super sjovt, men vi lover dig: Du vil takke dig selv bagefter. 

Du kan finde meditationer og afspændinger forskellige steder, for eksempel online. Du kan foretage en søgning efter lydfiler på google eller i app store, eller tage et kig på youtube, hvor der bliver lagt mange gode og gratis videoer op.