Blog

Er en boksmadras tilstrækkeligt til at garantere god søvn?

Det er de færreste, der ikke vægter deres nattesøvn højt. Alligevel er der mange, der er meget tilbageholdende i forhold til at investere i deres seng. En stor del af danskerne sover blot på en boksmadras, med en billig topmadras som øverste madraslag. Det er dog sjældent, at denne sammensætning resulterer i en god nattesøvn.

Men betyder det, at det ikke er tilstrækkeligt med en boksmadras, hvis man vil sove godt? Det kan det sagtens være, men det er dog sjældent, at en af de helt billige modeller er nok.

Derfor skal du fortsat være indstillet på, at en god seng ikke er billig. Nøjes du med en boks- og topmadras er den ganske vist billigere, end fx en kontinentalseng, men du undgår ikke at skulle lave en investering.

Det er sjældent boksmadrassen, der yder komforten

En boksmadras er ikke synderligt komfortabel. Det er den heller ikke, selvom du har købt en af de helt dyre modeller. Boksmadrassen er primært sengens fundament, hvorfor den skal kombineres med øvrige madrasser, for at yde en vis komfort. Derfor er det også vigtigt, at du ikke undervurderer vigtigheden af en topmadras, selvom det er en tynd madras.

Hvad din boksmadras ganske vist er god til, er at levere stabilitet og støtte. En blød og behagelig seng er nemlig ikke nok, hvis du vil sove optimalt. Din krops udsatte støttepunkter skal have den rette støtte igennem natten, da du ellers kan risikere at vågne med ømhed og skavanker.

Det er selvfølgelig ensbetydende med, at du ikke kan skabe en god seng med en vilkårlig boksmadras. Blandt andet har de valgte fjedre stor betydning, da de afgør, hvorvidt den afgiver en støtte, som medfører, at de mest udsatte støttepunkter støttes optimalt.

Antallet af komfortzoner er afgørende

De fleste boksmadrasser er inddelt i komfortzoner. Disse komfortzoner er placeret på en sådan vis, at de yder støtte til kroppens mest udsatte støttepunkter. Madrasser med flere komfortzoner yder derfor støtte til flere dele af kroppen. Af den grund er det altid en god idé at vælge en madras med mellem fem og syv komfortzoner.

I dag har de fleste boksmadrasser dog fem komfortzoner, hvorfor det kun er en lille del af udvalget, der er inddelt i færre zoner. Desuden er det også afgørende, at madrassen har en fasthed, der er ideel for din krop. Den rette fasthed er afhængig af din kropsvægt. Vejer du fx mellem 75 og 95 kg, anbefales det at vælge en fast fasthed.