Blog

Pep din butik op med de nyeste trends

Er du tvivl om hvordan du optimerer din butiksindretning? De følgende trin kan hurtigt og nemt guide dig i hvordan du skal indrette din butik. Første skridt er at identificere din målgruppe. Hvem kommer i butikken, hvorfor kommer de og hvordan kan man byde dem velkommen? Mange unge søger mod butikker der har et stærkt og genkendeligt varemærke – derfor kan det være en fordel at skille sig lidt ud! Find ud af hvilken fortælling du gerne vil portrættere, og sørg for at stilen er gennemført. Ønsker du at din butik udstråler en moderne og minimalistisk atmosfære? Her kan det være en god ide at finde stort og simpelt inventar, suppleret med afdæmpet dekoration, og eventuelt få statement lamper, malerier eller gulvtæpper. 

Statement pieces til din målgruppe

Det vigtigste at tænke på når man indretter sin butik, er hvordan den kan skille sig ud. Der er utallige måder at tiltrække kunder på, men én af de nemmeste måder er at finde statement pieces der passer til målgruppen. Et statement piece er oftest et spændende, attraktivt og iøjnefaldende stykke tøj, møbel eller udsmykning. Derfor er det også det første kunden lægger mærke til når hun eller han går ind i butikken. Forsøger du at tiltrække unge? Den bedste måde er at tilføje abstrakt kunst på minimalistiske vægge, eller have baggrundsmusik der er populært blandt de unge i dag. Desuden er det altid en fordel, hvis tøjet eller produkterne er præsenteret på en overskuelig måde. Forsøg at finde møbler, hylder og reoler der ikke overskygger de produkter der skal sælges. Det kan være stålreoler med god plads, hvor man også kan opbevare flere størrelser eller ekstra eksemplarer af samme produkt. 

Tips og tricks til nye trends

Tit og ofte kan det være en udfordring at finde ud af, hvordan man holder indretningen i en butik moderne og trendy. På den populære visuelle søgemaskine ‘’Pinterest’’, kan man hurtigt spore sig frem til forskellige stilarter indenfor indretning. Her kan man blandt andet finde inspiration til den minimalistiske butiksindretning, eller gå helt andre veje og blive forelsket i interaktive designs. Interaktive butikker inviterer kunden til at afprøve tekniske værktøjer i forbindelse med deres indkøb. Det kan være gennem touchskærme i butikken, smartphones eller apps, der enten gør shopping oplevelsen nemmere eller giver kunden specielle rabatter. 

Giv en følelses af storhed

Selvom det er vigtigt, at butikken udstråler succes og overskud, skal kunden også have oplevelsen af at føle sig betydningsfuld. For at opnå dette, kan man tilføje store spejle i butikken. Dette giver kunden mulighed for at bruge spejlene, men vil på samme tid få butikken til at se større ud. Går man efter et minimalistisk udtryk, kan forstærke dette ved at sætte glasskillevægge op. På den måde inviterer man også kunden længere ind i butikken, og med god belysning kan man udstille aktuelle nyheder på den anden side af skillevæggen.