Blog

Sådan får I styr på jeres bryllup

Når I skal giftes, er der en masse praktiske ting, I skal have styr på, op til jeres store dag. Det kræver overskud og overblik, og ikke mindst effektivt samarbejde. Det er naturligvis okay, hvis der opstår uenigheder og frustrationer undervejs, og det er da også jeres evne til at mødes og få det hele til at gå op i en fælles enhed, der kommer på prøve.

Herunder kan I læse om nogle af de ting, I skal have styr på, og hvordan I kan få styr på dem, når I skal planlægge jeres bryllup:

1. Få styr på gæsterne

Gæsterne er et af de vigtigste aspekter ved det perfekte bryllup. Det er sammen med dem, I skaber minder for livet, og det er gæsterne, der er med til at gøre dagen til en fest. I skal først og fremmest finde ud af, hvem der skal inviteres. Når I har fundet ud af dette, venter det større puslespil i form af bordplanen.

Bordplanen kan tage lang tid at få på plads. I kan opleve, at I over flere dage ender med stadig at rykke rundt og få nye idéer til sammensætninger. Derfor er det også en god idé at starte på denne store plan i god tid.

2. Få styr på menuen

Menuen er det næste store skridt. Den helt rigtige menu er for de fleste med til at skabe de mest perfekte rammer og den perfekte dag. Her kan I vælge at få hjælp hos et cateringfirma. I kan læse mange flere informationer om de forskellige muligheder på Norevent.dk.

Bryllup catering er et af deres specialområder, og I kan se eksempler på deres spændende og flotte menuer, hvor der er alt fra velkomstfad til natmad. I kan her finde den helt rette løsning til netop jeres bryllup.

3. Find en toastmaster I har tillid til

En toastmaster er en person, der sætter sine aftryk på bryllupsfesten. Derfor skal I vælge en person, I har tillid til, og som I kan stole på. Det skal være en person, der kan leve op til det store ansvar, og overholde en fast tidsplan. Hvis først det hele begynder at skubbe sig i forhold til tider og taler, kan det ende med en rodet oplevelse, hvor talerne fortsat bliver holdt til langt ud på natten. Den gode toastmaster formår at holde struktur på aftenen, så I kan slappe helt af og trygt overlade ansvaret.