Blog

Jylland byder på skønne kroophold

Rundt om i hele landet finder du hyggelige kroer, og derfor er et kroophold også en god måde at opleve Jylland på. På en eller anden måde er Jylland, som geografisk er den største del af landet, blevet en næsten mytisk størrelse – måske dikteret fra hovedstaden og dens mange indbyggere.

For nogle mennesker er Jylland og det at noget eller nogen er jysk et kvalitetsstempel, der er svært at overgå, og du kan også tage på nogle eminente kroophold i det jyske. Der er masser af gode muligheder for at finde et ophold, der passer godt til det, ud godt kan lide.Nogle kroer ligger et stykke ude i de tyndt befolkede dele af Jylland, mens andre faktisk ligger, så det er let at komme ind til byernes spændende tilbud.

Kroophold nær Aarhus

Et eksempel på sidstnævnte er Sabro Kro. Med det fulde navn Montra Hotel Sabro Kro kan man hurtigt udlede, at kroen ligger i den lille by Sabro, som i sig selv appellerer mere til dem, der gerne vil have ro og natur tæt på, men Aarhus ligger faktisk tæt på.Kun 20 minutter i bil fra Sabro Kro befinder du dig i Aarhus C, og så er steder som ARoS, Dokk1 og det nye havneområde, Den Gamle By, Strøget, AGFs stadion og meget mere lige ved hånden. Byen og alle mulighederne er tæt på, og det er let at komme frem og tilbage.Det er en perfekt location for dem, som gerne vil bo i rolige omgivelser med naturen i baghånden, men som også gerne vil have byens muligheder og tilbud inden for rækkevidde. Der er noget for enhver smag.Sådan er det heldigvis for mange kroer rundt om i landet og i Jylland, og ikke kun for Sabro Kro. Engang var der et helt netværk af kroer, og mange af dem består endnu – derfor kan du let finde et kroophold, der passer til det, du gerne vil.

Skøn forplejning under kroopholdet

På et rigtigt kroophold hører sig selvfølgelig også nogle gode måltider. Kroernes funktion har jo altid været kombinationen af overnatninger og måltider, så som regel får du minimum et aftenmåltid og morgenmåltid med i prisen, når du køber et kroophold.Kvaliteten af maden er som regel høj på de danske kroer, og for nogle er det endda et af de punkter, de prøver at skille sig ud. Faktisk har to kroer i landet Michelin-stjerner, men selv dem, som ikke har fået den ære, serverer som regel skøn mad. Her kan der så være forskel på, om det er de traditionelle danske klassikere, der bliver serveret, eller om det er moderne madlavning med de nye kulinariske strømninger, du får på tallerkenen.